Psykolog Martine Skov
Specialist i klinisk psykologi & samtaleterapi
Individuel konsultation: 1.400,- kr
Parsamtale: 2.200,- kr
Autoriseret af Psykolognævnet
Når du booker en samtale hos mig er der flere muligheder at vælge imellem. Du kan frit vælge, hvad vi gør fra gang til gang.
Jeg har klinik i mit private hjem ved Ravnholm skov i Lyngby. Samtalerummet er lyst og roligt og der god udsigt til haven. Der er også mulighed for at vi kan sidde udendørs på terassen, hvis du har lyst til det.
Parkeringsforholdene er gode, og hvis du kommer med det offentlige skal du tage enten bus 150S til Lundtofteparken, bus 182/83 til Lundtoftegaard eller stå af ved Ravnholm Station.
En alternativ mulighed er telefoniske samtaleforløb. Jeg har mange års erfaring i rådgivning over telefonen, hvilket jeg holder meget af. For dig er det er en fantastisk og fleksibel løsning, hvor du kan sidde i dine trygge og vante omgivelser, mens vi sammen drøfter det, som er på spil i dit liv.
Mange sætter pris på at tale, mens de går. Det tilfører både energi, mod og fred til at få ordene på gled omkring, hvad der rører sig og gør ondt. I selskab med naturen bliver det pludselig muligt at dele noget, der aldrig er sagt før. Der er højt til himlen og træerne stiller hverken krav til os eller har bestemte forventninger til, hvordan vi skal være. Der er ro og plads her. Også til alt det, vi skammer os over.
At bevæge sig i naturen betyder også at sanser og krop vågner op. Vigtige fornemmelser hos dig vækkes til live og kan tages med på råd. Nye perspektiver på tilværelsen tager form.
Du kan vælge samtaleforløb på gåture i skoven. Vi går i Ravnholm skov eller vi mødes ved Hjortekær Port ind til Dyrehaven og går igennem naturen i al slags vejr, mens vi sammen tager hånd om dit liv.
Hvis du har en presset hverdag og savner frihed, ro og fordybelse, er samtaler på gåture i skoven en anbefalelsesværdig løsning for dig.